Bosætning

Kommunalbestyrelsen prioriterer højt, at der sker øget bosætning i landdistriktet.

Erhverv og handel

Kommunalbestyrelsen vil sikre, at der såvel i landsbyerne som i det åbne land, er de bedst mulige vilkår for erhverv.

Turisme

En bæredygtig turisme søges udbygget i landdistriktet fx ved at etablere støttepunkter langs kysten, ved kystnære stisystemer og ved at udbygge markedsføringen af vore kulturminder.

Trafik

Der forudsættes opretholdt en dækkende betjening med kollektiv trafik af samtlige landsbyer. Trafiksikkerheden i landdistriktet søges forbedret ved implementering af kommunens  hastighedsplan og ved anlæg af gang- og cykelstier.

Børnepasning

Pasningsgarantien videreføres, og det varierede tilbud af børnehaver, puljepasningsordninger og privat børnepasning (dagpleje) søges opretholdt.

Skoler

De eksisterende folkeskoler udenfor Nykøbing søges opretholdt. Øens 8 friskoler, alle beliggende i landsbyerne, er – ligesom de kommunale skoler i landsbyerne – et væsentligt uddannelses- og kulturtilbud, og kommunen vil derfor søge at udbygge samarbejdet med friskolerne.

Kultur

De kulturelle aktiviteter styrkes for derigennem at fremme trivselen i landdistriktet. Kommunalbestyrelsen betragter forsamlingshusene som et væsentligt kulturtilbud, og  komunen yder derfor tilskud til forsamlingshusene.

Folkeoplysning og idræt

De eksisterende sports- og fritidsfaciliteter bevares og fastholdes i god stand 

Ældreområdet/ældreplejen

Plejecentre og de tilknyttede ældreboliger og dagcentre er placeret i landsbyerne jf.  kommuneplanen.