“Legepladsens Venner”, som er en undergruppe i Erslev Beboerforening, har nu færdiggjort et projekt med renovering og udvidelse af vores legeplads på Nørrevænget.
Pladsen er udvidet med et stort flisebelagt område, hvor der kan køres på 3 nyindkøbte cykler. Der er nedgravet en godkendt trampolin samt et vippedyr. Alle gyngestativer, bord/bænkesæt, madpakkehytte samt legetårne er blevet renoveret og malet i friske farver.
Der er også indkøbt nye ”sandkasseting” samt lavet et
legebord.
Processen startede d. 26. marts og er afsluttet 26. maj.