Flade Agora er byens hyggelige, praktiske og meget anvendelige mødested.
Agoraen var færdig med første del af projektfasen ca. i maj 2017, hvor også LDR var repræsenteret. Vi har gang i mange forskellige aktiviteter og her i januar 2019, har vi allerede 65 betalende medlemmer og brugere af Agoraen.
Gennem de sidste år har vi arbejdet med indretningen og her hen over sommeren 2019, er det sidste del af værkstedet vi har kastet os over. For virkelig at kunne tilbyde byens mænd (og kvinder) hvad de ikke selv har hjemme i deres eget værksted, har vi med støtte fra LDR udbygget en del. På den måde har vi gjort både værkstedet og dermed indirekte fællesskabet i værkstedet, interessant for byens borgere.
Derudover har vi fået lavet en terrasse mod syd, til stor glæde for vores brugere.
Dette projekt har været med til at udvikle Flade som landdistriktsområde. Agoraen har det eneste offentlige tilgængelige, opvarmet værksted. Det er nu med til at gøre, at vi til stadighed kan tilbyde fladeborgerne og i de omkringliggende byer, hvad der efterspørges. Værkstedet og terrassen bidrager med et meget fint socialt aspekt.