Med tak for tilsagn om bidrag til vort projekt “Mindesmærke for Jenny og Niels Hugo Petersen” fremsendes herved beskrivelse af projektet.
Hoveddelen af projektet er en 7 tons stor “marksten”, der er rejst på grønsværen ved HEVA-fabrikken i Ørding med et påsat broncerelief af ægteparret Jenny (1913-2oo5) og Niels Hugo Petersen (1912-1984). Ved siden af stenen er anbragt en orienteringstavle, der fortæller fabrikkens historie. Ved ægteparrets giftermål i 1936 erhvervede ægteparret en smedje i Ørding, og herfra udviklede virksomheden sig under navnet “Doublet Record” gennem årene til en virksomhed med 50-80 beskæftigede. Man producerede først og fremmest smuldreharver og transportører. Virksomheden fusionerede i 2002 med landbrugsmaskinfabrikken HEVA i Nykøbing; men produktionen i Ørding fortsatte.
Ved siden af omtalte sten og orienteringstavle er opsat endnu en sten med navnet Doublet Record samt fabrikkens logo indhugget i stenens facade.
Ved opsætning af mindesmærket påskønnes også Niels Hugo Petersens indsats som mangeårig kommunalpolitiker.
Med venlig hilsen
projektansvarlige: Erik Sørensen og Jørgen Graabæk