Vils – en kilde til liv er blevet realiseret i løbet af 2022. Den består af en skulptur på Købmandstovet i Vils, 8 tavler der er placeret rundt i Vils og Vejerslev samt Vils guiden som viser besøgende rundt i området. Skulpturen er muret i rød sten og indvendigt dekoreret med keramik og mosaik med elementer fra nutid og fortid i Vils. Dekorationerne indvendig i skulpturen henviser til emner som er grundigt beskrevet på tavlerne, alt fra vandets kredsløb, bronzealderhøjene til korsriddergravstenen og livet i Smedebjerge skov og Vils bæk.
Projektet er udført delvis af professionelle og frivillige, og med inddragelse af Sydmors Skole og Børnehus 5.-6. klasse samt borger i byen.