-
- at deltage i arbejdet med gennemførelsen af Morsø Kommunes landdistriktspolitik
- at udgøre et kontaktorgan mellem landdistrikterne og Morsø Kommune
- at varetage landdistrikternes interesser overfor Morsø Kommune og andre offentlige myndigheder
- at udarbejde forslag til udvikling og forbedring af landdistrikterne
- at sikre landsbyernes kvaliteter og værdier socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt, samt bidrage til at udbrede kendskabet hertil.
- at bistå foreninger, organisationer, personer og virksomheder med projekter af væsentlig betydning for landdistrikternes udvikling, gerne i samarbejde med andre offentlige myndigheder
Vi vil sikre de lokale kvaliteter i hverdagen.
Vi vil sikre bæredygtighed i de små samfund
Vi vil sikre bevarelsen af allerede eksisterende værdier.
Ansøgninger til beboerforeningernes rådighedsbeløb
Morsø kommune stiller hvert år 100.000,- til rådighed for de 20 beboerforeninger, som primært skal anvendes til vedligehold af bygninger og anlæg.
LDR administrerer beløbene således at hver beboer forening kan modtage et tilskud på 5.000,- efter kvittering med behørig dokumentation for udgifterne. Der kan gives tilskud til
- Forbedring og vedligehold af forsamlings- og aktivitetshuse
- Vedligehold af legepladser og bord/bænkesæt
- på arealer som er offentlig tilgængelige.
- Etablering og vedligehold af hjemmesider og andre elektroniske kommunikationsmidler.
Fakturaer fra momsregistrerede virksomheder sendes til kassereren senest den 20. november – hvorefter de udbetales. Husk at oplyse foreningens cvr. Nr.
Ansøgning til Landdistriktsmidler
Iht. vedtægterne, er en af Landdistriktsrådets opgaver, at bistå foreninger, sammenslutninger, organisationer, personer og virksomheder med projekter af væsentlig betydning for landdistrikternes udvikling. Til det stiller kommunen 400.000,- kr. til rådighed årligt.
Når rådet vurderer et projekt, lægger vi vægt på, at projektet indeholder nogle af nedenstående punkter:
- Være med til at udvikle landdistrikterne
- Have et socialt og/eller kulturelt aspekt
- Have et samarbejde på tværs af foreninger, by-, sogne- og herredsgrænser
- Være offentligt tilgængeligt
- Have en blivende værdi
Det ansøgte beløb kan højst udgøre halvdelen af det samlede projektbeløb. Den anden halvdel kan tilvejebringes ved egenfinansiering, fondsmidler eller værdien af frivilligt arbejde, som opgøres til 100,- kr. pr time.
Ansøgningsfristerne offentliggøres i dagspressen eller her på hjemmesiden og facebook siden.
Ansøgninger skal indeholde.
- Tydelig beskrivelse af projektet
- Realistisk budget for projektet
- Ansøgt beløb fra LDR
- Andre ansøgte midler
- Evt. vedtægter for foreninger.
Repræsentanter for ansøger indkaldes til at fortælle om projektet. LDR vurderer om, der skal foretages besigtigelse af projektet. Indstilling fra LDR sendes til ansøger og Morsø kommune.
Alle tilskud er betinget af
- At projektet er påbegyndt senest 1 år fra dags dato( mulighed for forlængelse)
- At projektet er færdiggjort senest 2 år fra dags dato.(kan forlænges)
- At Landdistriktsrådet jævnligt holdes orienteret om projektets forløb.
- At eventuelle ændringer i projektet godkendes af LDR
- At projektholder indsender beskrivelse max 10 linjer og billeder fra projektet til LDR s hjemmeside inden projektbeløbet udbetales.
- At projektholder evt. giver en kort beretning om projektet på et halvårsmøde.
- At projektholder i mindst 5 år ved skiltning synliggør at LDR har støttet projektet.
- LDR kan stille særlige betingelser til de enkelte projekter
Udbetaling af tilskud.
Projektholder indsender 4-5 fotos, samt en kort beskrivelse af projektet på 5-10 linjer, som offentliggøres på de sociale medier.
Der indsendes projektregnskab med angivelse af samtlige udgifter og finansieringen af projektet. Projektregnskabet skal sammen med kopier af samtlige fakturaer sendes til formanden for Landdistriktsrådet.
Download skema til udfyldning
Ansøgningsskema For ansøgere med CVR nummer
Download skema til udfyldning
Ansøgningskema for ansøgere uden CVR nummer
Formålet med Grøn Mors er, at vi understøtter det arbejde, som repræsentanter fra landsbyerne laver som frivilligt arbejde for at vedligeholde og forskønne landsbyerne.
Det vil sige, at vi kommer med arbejdskraft. Vi har de mest almindelige redskaber som plæneklippere, haveredskaber herunder også hækkeklippere, buskryddere, skovle og motorsav.
Er der brug for andet, eksempelvis maling og pensler er det dem, vi arbejder for, der skaffer det.
Det vi laver er at slå græsset på grønne områder, luge bede, pleje hække og buske, rydde områder og køre affald væk, maleropgaver eller tilsvarende.
I mindre omfang kan vi løbende vedligeholde nogle områder.
Vi kan også hjælpe med forskellige praktiske opgaver op til byfester eller lignende.
Grøn Mors må derimod ikke overtage et arbejde, der allerede i dag bliver løst af enten offentlig eller privat arbejdskraft.
Ligeledes må Grøn Mors heller ikke tage de nye opgaver ind man ellers ville bruge entreprenør/firma til.
Det vi har brug for er, at der er en kontaktperson fra landsbyerne, som viser os opgaven, og som kan kontaktes, såfremt der opstår tvivl om, hvordan opgaven skal løses.
Det er typisk den repræsentant, der bestiller opgaverne.
Hvis der er opgaver, som I er i tvivl om, hvorvidt vi kan eller må – så spørg os endelig. Så undersøger vi det gerne.
Når i ønsker hjælp til en opgave kontakter I Grøn Mors (Jimmy Mikkelsen) på telefon 21 59 22 81.